Udlejning / Betingelser

Betingelser for leje af vores feriebolig:

 
Priserne er pr. uge for leje af ferie huset og for max. 6 personer.
 
Der skal selv medbringes badehåndklæder til solbadning, karklude, viskestykker m.v. 
 
Sengelinned og almindelig håndklæder medbringes ligeledes.
 

Aflevering af huset:

 
Huset efterlades rydeligt ved afrejse. Køkken afleveres rydeligt, dvs. at der skal være vasket op, service mv. på plads i skuffer og skabe, ovn tørret af, ligesom skraldespandene skal være tømt.
 
Grillen og pejsen tømmes for aske og risten i grillen rengøres.
 
Huset rengøres, som du gerne selv vil komme til huset. Der er rengøringsartikler i baghuset, samt støvsuger.
 
Klude medbringes/ købes i supermarked.
 

Øvrige praktiske oplysninger:

 
Der er rengøringsmidler i baghuset, såvel som støvsuger.
Der er mopper til gulvvask. Klude bedes du selv medbringe/købe hernede.

Her forefindes også vaskemaskine til fri afbenyttelse
 
Vi har et italiensk par, der kigger efter huset, men de varetager ikke ugentligt rengøring. De holder løbende øje med huset og er behjælpelig, hvis noget skulle opstå i huset, eller der er brug for at slå græs.
 
På afrejsedagen har du huset til kl.12.00 og dermed god tid til at gøre rent inden afrejse.
 

Hvis noget går i stykker

 
Oplever du noget går i stykker, vil vi meget gerne høre fra dig.
 
Når ting bruges, går der noget i stykker, men vi har ingen chance for at udbedre skaden, når vi ikke ved det. 
 
Og vi ønsker, at tingene er iorden. Både til dig og til de næste gæster i huset, og at det ikke er dem, der skal informere os om, noget var i stykker, da de kom.
 
Så send en SMS på 31153100 til René, så vi kan tage hånd om det. 
 

Husdyr og rygning ikke tilladt i huset.

 
Husdyr er ikke tilladt. Og det fraviger vi ikke fra, så har du allergi overfor husdyr, har der ikke været husdyr i huset.
 
Rygning er ikke tilladt inde i huset.
 

Kortere/længere lejeperiode.

 
Udenfor skoleferierne (sommer- og efterårsferie) vil det være muligt at leje feriehuset for længere eller kortere perioder, dog minimum 5 overnatninger, ligesom der er valgfri skiftedag.
 
Du vælger antal dage, dog min. 5 overnatninger.
 

Lejekontrakt fremsendes

 
Ved aftale om leje fremsendes lejekontrakt med yderligere info:
Når depositum er indbetalt, er lejeaftalen gældende.
 

Betalingsbetingelser: 

 
Der betales 50% af lejebeløbet i depositum ved bestilling.
 
Resten af lejebeløbet indbetales senest 1.april.
 
Såfremt booking foretages senere end 8 uger før lejemålet begyndelse, skal det fulde lejebeløb indbetales.
 
De indbetalte beløb tilbagebetales ikke, hvis du afbestiller lejemålet eller misligeholder aftalen ved ikke at betale 2. rate til aftalt tid.
 
 

I huset er der:

 
Der vil være diverse rengøringsmidler, toiletpapir, bagepapir, staniol og diverse krydderier mv., som gerne må bruges, under forudsætning af, at der fyldes op igen, når enheden er tom.
 
Der kan også være olie, te, kaffe, mel, ris, pasta, vand, shampoo, sæbe - alt efter, hvad tidligere gæster ikke har brugt og har valgt at lade stå.
 
Dette har dette fungeret rigtigt godt, så der har ikke manglet de basale ting. Det forventer vi kan fortsætte til alles fordel.
 
I den lille fryser i køleskabet ligger der fryselementer, som du kan tage med på tur og holde dine drikkevarer kolde.
 

Internetforbindelse i Italien

 
Fra sommer 2017 er det muligt at bruge dit eget internet på telefon i udlandet.
 
Derfor er der ikke internet i huset, men har du brug for mere data, anbefales det at købe ved eget teleselskab.
 
Internetforbindelsen er ofte fin i huset, men der kan være udfald, og det er generelt i Italien. Internettet fungerer oftest bedst udenfor eller på 1.sal. I stueplan er dækning svingende.
 
 
  
Se film fra huset og området
Rene Spangsberg | Tirsbækvej 24, Vejle Øst - Danmark | Tlf.: 31153100