Acqui Terme
Er en gammel kurby, kilden med over 70 grader varmt vand findes på det store torv i den gamle bydel. La Bollenta er navnet.
Den gamle bydel er et spindelvæv af gader, med små hyggelige gårde.
Der er masser af hyggelige cafe´er, restauranter og butikker. Byen har 20.000 indbyggere og ligger 10 km fra vores hus.
Der er mange smukke bygninger, og byen er meget hyggelig, såvel om dagen som om aftenen.
Tirsdag og fredag formiddag er der marked i midtbyen, med både grønsager og tøj. Et besøg værd, her kommer italierne og køber frisk frugt og grønt - noget billigere end i butikkerne.
Stort antik marked 4. søndag i måneden - en oplevelse, det kan dog variere, hvormeget det er et loppemarked og et antik marked fra gang til gang.
Antikmarkedet er i gaden, hvor du lige kommer til byen.
Læs italienernes egen beskrivelse af Acqui Terme:
Ovada
Byen ligger 15 km fra vores hus og er byen du kommer til, når du kører af motorvejen. Her finder du større supermarkeder som Bennett (ligner Bilka i udvalg, med en del delikatesse afdelinger i butikken) og Liddl. Har som andre byer også en gammel bydel.
Den gamle bydel er et besøg værd med sine små, gamle gader.
Lørdag er der marked i alle de gamle gader. Der sælges både mad, tøj, landbrugsmaskiner og redskaber. De sidste to ting ved vi dog ikke, om de har hver lørdag. Vi så det i december.
Morsasco - 3 km fra huset
Den gamle bydel er meget hyggeligt, både en gåtur rundt om dagen såvel om aftenen er hyggelig. Fra den vestlige side af byen er der en flot udsigt over dalen og Alperne i baggrunden.
Solnedgangen er flot herfra, og du vil se de franske alper foran solen, lige når den går ned.
Borgen kan besøges. Vores købmand ligger lige nedenfor borgen.
I byen finder du også en slagter, apotek, blomsterbutik, og to andre mindre købmænd.
Prasco - 3 km fra huset
Byen, du kommer til, før du kører op til huset af den mindre vej.
Her i byen er der to små alimentara - købmænd, den ene er mere en kiosk, mens den anden har brød, skinke, ost og lidt konserveres. Her kan du også få en kop kaffe med de lokale indbyggere.
I byen er der en offentlig pool, der er åbent om sommeren. Den ligger lidt op af bakkerne, hvor du også møder den gamle bydel.
Fortsæt længere op af bakkerne, mod "tv masterne" - her en flot udsigt over den gamle bydel og over området.
Cremolino - 5 km fra huset
Velholdt by med flere små butikker og cafe´er, fantastisk udsigt fra borgen. Her er der flere restauranter.
Du kører gennem Cremolino, på turen fra Ovada.
Tresobbio - nord for huset
Hyggelig by med flere gode udsigtssteder, specielt fra borgen, som i øvrigt indeholder en restaurant. Små gyder og stræder - gå på opdagelse !
Orsara Bormida
Byen med de stejleste gader i området op til 27%, fra borgen er der mod vest den flotteste udsigt over området og alperne.
Billeder herfra er taget november 2015 - en tåget dag.
Carpeneto
Små tætte gader og et par hyggelige torve, hvor der er mulighed for at nyde en kop kaffe.
Montaldo Borminda
Endnu en by med en fantastisk udsigt.
Molare
Gammel bydel og her i byen starter floden, hvor der kan bades flere steder sydpå.
Antikmarked på det lille torv 3. lørdag i måneden.
Vi bor ved stjernen på kortet.