Uge 7, 2016 - Ferie
NU kan vi skrive ferie, fremfor renovering. Det er småting, vi laver ved huset nu. Indenfor er vi færdige i selve huset.
Bag huset er der dog yderligere 60 kvadratmeter, som vi vil gøre lidt ved. Lige nu taler vi blot om, hvad vi ønsker.
Udendørs renovering af huset
Udenfor har vi en lille udfordring med vand fra skråningen, og "vores murer" har været på besøg sammen med hans engelsktalende bror og vi har fået lavet en aftale om, at han laver det, sammen med små reparationer af taget og skorsten, inden vi kommer næste gang.
Vi er helt trygge ved, at han laver arbejdet, når vi ikke er her og til en aftalt pris. Han kommer selv med forslag til noget, vi bør gøre ved taget, inden vi får spurgt ham.
Haven arbejdes der videre i og flere gamle frugt træer beskæres.
Drengene får cyklet området tyndt, denne gang på racer. Her er ingen sne denne vinter.
Vildmarksbad
Siden sommer, hvor vi fik en pris på pool, har vi istedet arbejdet på en anden løsning. Vi har bestilt et vildmarksbad i Danmark - lignende findes ikke hernede. Denne kan vi til gengæld bruge hele året, når blot vi varmer vandet op.
Det ankommer tirsdag, blot en dag forsinket. Og IKKE lige i aftalt transportmiddel. Lastbilen kan ikke køre op til huset, som aftalt og vi må trække den 170 kg tunge kar på en palleløfter af 300 meter skovvej.
Det fik vi nok ikke overtalt en dansk chauffør til, men her lykkedes det, da vi havde forkastet hans forslag om at ligge den på et tæppe og op på taget af vores bil.
Vi får det installeret og taget i brug - SKØNT med over 40 grader varmt vand. Luften er 10 grader og det er varmt efter en tur i badet.