Vores feriehus i Piemonte, Norditalien
Vores villa er et gammel stenhus, beliggende ude i skoven, uden naboer tæt på.
Samtidig er du ikke langt fra landsbyerne Morsasco og Prasco med indkøbsmuligheder(3 km) og kun 10 km til Acqui Terme, en større, smuk by med spa, gågader, butikker og restaturanter.
Hvor ligger Piemonte i Italien?
Piemonte ligger i den vestlige del af Norditalien, grænsende i nord op til Schweiz og mod vest ligger Frankrig. Italienerne kalder selv området for det nye Toscana.
Her er endnu ikke så mange turister, og priserne er fortsat ikke så høje som i Toscana.
Piemonte er kendt for sin dejlige vin, lækker mad lavet fra bunden, skøn natur og mange hyggelige byer.
Torino er storbyen i Piemonte - tidligere hovedstaden i Italien.
Familie ferie i egen villa i fred og ro.
Er du til fred og ro, midt i Italiens charmerende natur, kultur og hyggelige byer, er du kommet det rigtige sted. Her kan du leje den italienske villa, der har plads til 6 personer.
Der er dermed plads til familien med 3 og 4 mindre børn. Børnene kan sove i det ene soveværelse, hvor der er en dobbelt seng og en udtræksseng.
Et par - ferie bare Jer to.
I ønsker at nyde hinanden selskab, uden støj fra nabolejlighed eller andre gæster, der lige går forbi.
Her for enden af skovvejen, har I villaen for Jer selv og kan gøre lige hvad I har lyst til, uden nogen forstyrrer freden.
Vi nyder selv at tage herned, blot os to, nyde feriehuset, cykle, gå i området, tage på tur sammen og lave mad af de lokale madvarer - i køkkenet eller helst på grillen.
Grillen bruger vi hele året, men nogle gange må vi sidde indenfor og spise - når det er december eller februar.
Dagen afslutter vi de fleste dage i vildmarksbadet, med kig til stjernerne og naturens lyde omkring os i mørket. Lydene kommer fra rådyrene, der pusler i skoven eller vildsvinene, der møffer sig forbi.
Vildsvinene har fået sig en rute i skoven bag huset. De er sky, men gå ikke til dem i skoven.
Lanternerne bruger vi som lygter i mørket, og ofte har vi været heldige at sidde i badet i fuldmåne - speciel oplevelse.
Venner på ferie sammen
Feriehuset er velegnet til ferie for 2 par eller nogle gode venner. Der er to store værelser, med henholdvis 2 og 4 senge. Der er ingen køjesenge, men gode senge til alle.
Klik på billederne nedenfor og se dem i stort format med tekst eller hold musen over billedet og læs teksten :