Badning - der er mange forskellige muligheder
- se billeder i stor format nederst på siden:
Vildmarksbad på terrassen
På terrassen står vildmarksbadet, som kan varmes op, når dette ønskes - kan derfor bruges hele året og med dejlig varmt vand.
Badet er indvendigt i glasfiber og dermed med sidde-pladser til 6 personer.
Der er gratis brænde til vildmarksbadets brændeovnm, hvis du vil have den opvarmet. Om sommeren bruger vi den uopvarfmet om dagen. Vejledning til vildmarksbadet ligger i huset.
Floden i nationalparken Parco Faunistico Dell´Appennino
15 km fra huset - er tegnet ind på kortet i huset. OBS tag kortet med, så du let kan finde stedet. Vi har ingen adresse.
Er du til smuk natur og mulighed for din egen badeplads, er floden her stedet.
Du drejer af i byen Molare og følger skiltene efter nationalparken. Her er der mange små stier ned til floden, og du parkerer på de små pladser langs vejen.
Undgå evt. weekend, da der er mange italienere.
Svømmepools i nærområdet:
I byen Prasco - 3 km fra huset - er der en offentlig pool.
Acqui Terme - 10 km fra vores hus - er en spa by, med varme kilder.
Her forefindes udendørs pool på adressen:
Viale Antiche Terme, 15011 Bagnoli AL, Italien
Bruges af de lokale italienere. Mulighed for vandgymnastik i løbet af dagen.
Pris 7 euro for voksne, 6 euro for børn under 12 år 2015.
Lille restaurant på stedet. To meget store pools, uden rutchebaner, men med 1,3 og 5 meter vippe. Ingen badehætte påkrævet.
Den italienske Riviera
Havet ligger 50-60 km syd for huset, via motorvej det meste af vejen. Her ligger badestrandene på stribe - på den Italienske Riviera. Til venstre for Genova finder du sand/sten strande, mens der øst for Genova er præget af stejle klipper og små bjerge.
Det kan anbefales at tage en tur til havet.
Der er offentlige strande, hvor du selv har din liggestol eller håndklæde med. Der er også "private" strande, du kan benytte mod betaling - her findes liggestole og parasoller.
Klik på billederne nedenfor og se dem i stort med tekster.