Udlejning / Hvem er vi, der udlejer huset ?

Feriehus udlejes

 
Feriehuset her i Piemonte udlejes privat af en dansk familie, som har ønsket at have eget sommerhus i Italien. 
 
Samtidig ønsker vi at give andre mulighed for at leje en italiensk feriebolig, lidt ude på landet, væk fra larmende naboer, og samtidig i kort køreafstand til større byer.
 
Vi har valgt at udleje vores italienske sommerhus privat, fremfor gennem udlejningsbureau, og derved selv have kontakten til Jer, der lejer feriehuset, og I kan kontakte os direkte for spørgsmål.

 

Hvem er vi?

 
Vi er René og Annette Spangsberg, samt to voksne børn.
 
Rene og Annette
 
Til daglig har vi et udlejningsfirma, hvor vi lejer lejligheder ud i Danmark. www.spangsbergejendomme.dk
 
Derfor er det at leje ud på ordentlige vilkår vores levebrød. Dette viderefører vi i udlejning af vores private danskejet feriebolig i Piemonte, Norditalien.
 
Du vil modtage en lejekontrakt, når du har afgivet dit ønske om leje. Og herfra fremgår lejevilkårene. 
 

Hvem lejer vi feriehuset ud til ?

 
Vi lejer kun ud til danskere, der ønsker at holde ferie i Italien. Derved letter det kommunikation og forståelse af, hvad en lejeaftale er.
 
Feriehuset lejes ikke ud til unge mennesker, der ønsker fest og ballade. Feriestedet indbyder heller ikke til det, da der er en vis afstand til bylivet.
 
Vi ved faktisk ikke, hvad der er af diskoteker i Acqui Terme. Vi har aldrig mødt fulde mennesker på gaden i byen, men mange festglade mennesker, der nyder et glas vin.
 
Som privat udlejer af vores italienske feriebolig har du kontakten direkte til os, og feriehuset lejes kun ud gennem personlig kontakt til os.
 
Har du spørgsmål til os inden leje af feriehuset i Norditalien, er du altid velkommen til at ringe på 31153100, hvor du træffer René.
 
 
Venlig hilsen
Annette & René Spangsberg
  
Se film fra huset og området
Rene Spangsberg | Tirsbækvej 24, Vejle Øst - Danmark | Tlf.: 31153100