Indkøb af mad og drikke
På landevejen i Prasco ligger en lille alimentari/bar, hvor man kan købe brød, ost og skinke, frugt mv. og få sig en lille ekspresso.
I Morsasco ligger der 3 alimentari´er - på torvet, lidt op mod borgen og lige før torvet.
"Vores" købmand i Morsasco, et ældre ægtepar og deres datter, ligger overfor borgen, har åbent 7.30-12.30 og igen 16.00-19.00 (sommer).

Ja, ser ikke ud af meget, der er åben!

Og butikken er ikke større.
Kl. 14.00 kan de små byer se total døde og forladte ud, men når gitteret er rullet op om formiddagen og sidst på eftermiddagen, er der lige pludselig liv i gaderne.
På landevejen mod Acqui Terme, i byen Visone, ligger der ikke mindre end 5-6 små alimentari´er, hver med deres speciale (kager, kød, frugt) en pasta "fabrik", en isenkræmmer, som har lige den dims, du mangler og en bar, som har en hyggelig restaurant i kælderen.
Større supermarkeder:
Holder ikke middagslukket - og har åbent søndag.
I Ovada kører du lige forbi Bennett, umiddelbart efter, du har forladt motorvejen. 2 km fra motorvejen kører du forbi Lidl, ligeledes i Ovada.
I Acqui Terme ligger der en Lidl lidt vest for byen - drej til venstre efter, at I har krydset floden Bormida.
Her ligger også Bennett, stor butik med bl.a.delikatesseafdelinger, ligner Bilka, blot mindre.
Et nyt Conan, som er et supermarked med delikatesse afdelinger, ligger lige til højre for rundkørslen, efter du har krydset floden.
Her er også p-kælder i skygge - kan bruges ved besøg i Acqui Terme.
På byens to markedsdage tirsdag og fredag kan det være et mareridt at forsøge at holde tæt på markedet. Her kan du med fordel parkere her.
De små købmænd og åbningstider:
Alimertari´erne er hyggelige og personlige, brød, frugt, kager, pålæg er billig, hvor imod blandt andet konserves m.v. er meget dyrt.
Vær opmærksom på, at de små købmænd har lukket et par timer eller mere over middag. Er der lukket, er der rullet et stål gitter ned foran vinduerne, og det er umuligt at se, hvad der gemmer sig bag.
Der er ingen facadeskilte og synlige åbningstider.