Området / Nationalparker - vandreture / Val Gargassa - Parco del Beigua

Val Gargassa - Parco del Beigua

 
En vandretur, som længe har været på ønskelisten og efter 5 år i huset blev det en realitet.
 
Her er meget at opleve i området ved "vores hus i Piemonte" og denne tur blev en overraskelse, da naturen er meget vekslende og ikke lige, hvad vi havde forventet af området.
 
Turen starter på sportspladsen ved byen Rossiglione. Der er 27 km hertil fra huset, og turen tager 40 min i bil.
 
Vi lægger en nærmere beskrivelse af selve turen i mappen i huset, så I ikke behøver at gå forkert, som vi gjorde.
 
Turen ud gennem dalen er afmærket, men vi missede et sted, og vandrede videre i floden. I sig selv meget spændende oplevelse, som gik over klipper og gennem vand.
 
Vi fandt tilbage på vandreruten, inden turen gik opad. Det gik ret meget opad, og vi kom gennem et noget anderledes naturområde, med klipper og smalle stier langs klipperne. Landskabet ligner pludselig ikke det Italien, vi er vant til at se. 
 
Det ligner faktisk noget natur, vi har oplevet i USA.
 
Selve turen, som vi fulgte, var en tur på 7 km, som vi forlængede i den ene ende, så alt i alt gik vi 8,8 km på knap 4 timer.
 
Ja, det går ikke stærkt, men turen var i en brochure, som du også finder i kassen med brochurer i huset, og her stod, det var en "expert ekskurtion tur".
 
I starten forstod vi ikke denne beskrivelse, men da vi gik gennem floden og op over bjerget levede turen til fulde op til beskrivelsen.
 
Tag gode vandresko på eller vandrestøvler. Almindelig kondisko kan ikek anbefales, da der gåes en del på klippestykker og ujævne stier.
 
Der er dog også helt almindleige skovstier på noget af turen, men langt fra det hele.
 
HUSK mad og drikke, der er ingen cafe på turen.
 
 
  
Se film fra huset og området
Rene Spangsberg | - Danmark | Tlf.: 31153100