Renovering / Vi kigger efter hus

Kontakt til italienske ejendomsmæglere.

 
I vinteren 2013/14 besluttede vi at intensivere jagten på huset. Vi gennemgik en masse hjemmesider. 
 

Vores krav til huset

 
Kravene var, at huset skulle være opført i sten, det skulle ligge ugeneret, der skulle være udsigt og masser af sol på grunden, kort afstand til motorvej og lufthavn og indkøb (bager / købmand).
 
Det skulle ikke være en ruin, men et hus, der skulle være beboeligt, men hvor vi selv kunne sætte vores præg.
 

Sommerferien 2014 i Piemonte

 
I sommerferien 2014 havde vi lavet aftale med 2 mæglere om at kigge på et par huse, blot for at få en ide om, hvad vi kunne få for vores penge.
 
De første 4 huse vi så ( ejendomsmægleren havde lige fundet et par stykker mere, vi skulle se), var i så dårlig stand, at de krævede en total ombygning. Vi var ved at konstatere, at vi måtte revidere vores købsbudget.
 

Vores hus var det sidste...

 
Det sidste hus, vi skulle se denne dejlige sommerdag, var "vores hus", og det var bare lige det, vi søgte - tjek til alle punkterne - så vi bød på huset med det samme ...!
 
På vej hjem fra ferien kørte vi lige forbi huset igen, uden mægler, blot for lige at mærke efter..., planen var jo, at vi kun skulle kigge på hus denne sommer.
 

Beslutningen om vores hus går pludselig stærk 

 
Vel hjemme igen bliver vi kontaktet af ejendomsmægleren:
 
"Vil I købe huset, er det nu, da der er kommet andre købere på banen?" 
 
Vi sender købstilbud afsted med kurer - og efter 2 mdr, 1. okt 2014, kan vi overtage huset. Her har vi første uge med huset
 
Ejendomsmægler Andrea, der viste huset frem og en dansk ejendomsmægler bosat i Italien, som vi selv har kontaktet, står for det formelle, bl.a. overdragelse af huset ved notar.
 

En anderledes proces, end et huskøb i Danmark.

 
Alt fra at byde på huset, godkendelse af huskøbet via en Geometra (byggekontruktør, der skal sikre, at huset passer med tegningerne), underskrift ved notar og så lige, at vi som køber også betaler for ejendomsmægler, gør et huskøb meget anderledes end i Danmark.
 
Vi var dog så heldige at købe huset af et firma, så der var kun dem til at underskrive hussalget - køber du et dødsbo, skal alle søskende mødes og godkende det. Men det slap vi for.
 
Vi lærte dog en ting: Når du køber hus i Italien, vælger du først ejendomsmægler, dernæst vælger du hus. Flere kan sælge det samme hus. Så vi betalte for to ejendomsmæglere, da vi kontaktede den danske mægler til slut.
 
Vi har så til gengæld fået alt den hjælp fra dem begge, vi kunne ønske os og uden yderligere betaling.
 

Køb af hus i Italien:

 
Skulle du have brug for hjælp til at købe hus i Piemonte, Italien, så kan vi anbefale, at du kontakter Andrea Monti i Acqui Terme - det er en mand, selvom vi forventede at møde en kvinde - havde lige glemt filmen: " Den eneste ene" med italieneren Andrea.
 
Sig gerne, vi har anbefalet dig at kontakte ham.
 
Når du ser prisen på et hus, vil der komme flere udgifter oveni og skat til kommunen. Så forvent en højere pris ialt, spørg mægler, hvad der løber op i. Vi ved ikke, hvordan det regnes ud.
 

 

  
Se film fra huset og området
Rene Spangsberg | - Danmark | Tlf.: 31153100