Eget vildmarksbad på terrassen
På terrassen har vi opsat et vildmarksbad til 6 personer, der kan bruges hele året. Dette er jeres under ferien i feriehuset.
Ingen privat pool, men vildmarksbad istedet
Istedet for privat pool til feriehuset, har vi valgt et vildmarksbad, der kan bruges hele året - og for os vigtigt, kan varmes op, til den temperatur, vi ønsker.
Vi har selv oplevet for mange private pool i Italien, som er kolde at være i, selvom det er sommer.
Spørg dig selv, hvad bruger du poolen til? Svømmer du frem og tilbage, eller bruger du den til at slappe af i og blive kølet af i?
Det sidste gør vi, og det gjorde valget, at det blev et vildmarksbad fremfor pool.
Vildmarksbadet sidder du godt i, den har formet bunden, så du sidder godt, mens du slapper af, nyder et glas vin, eller kigger ud over området.
Vildmarksbadet er svensk og kommer fra firmaet Skargards - www.skargards.com - og har en dejlig sidde komfort, som vi ikke har set andre vildmarksbade have.
Hvordan bruges vildmarksbadet?
Om sommeren bruger vi den med koldt vand, og forår og efterår varmes den op med brændeovnen.
Dog varmer vi den ofte op til 30 grader, selvom det er sommer, for det er en dejlig temperatur at sidde afslappet i vildmarksbadet i.
Vildmarksbadet kan benyttes af 6 personer på en gang. Udsigten fra badet er ud i skoven og dalen, hvor de franske alper kan ses i klart vejr - vinter og forår.
Vildmarksbadet med varmt vand
Badet er meget let at tænde op i, og opvarmningen tager ca. 3 timer, hvor du indimellem skal fylde lidt træ på, for at nå 39 grader.
Denne temperatur bruger vi udenfor sommersæsonen, eller hvis vi en aften vil sidde rigtigt varmt og kigge på stjernerne og stjerneskud.
Træ er til gratis afbenyttelse. Der ligger en beskrivelse i huset af optænding og benyttelse af badet.
Vildmarksbadet tilsættes iltbehandling hver dag - det er noget væske, du hælder i vandet hver dag, som holder vandet frisk. Desuden har badet et rensesystem tilkoblet, som blot skal tændes 4 timer dagligt. Brugsanvisning ligger sammen med væskerne.